Brænder du for e-handel? Og vil du arbejde med et nyt og upcoming brand? Så har du her muligheden for at komme med på holdet hos mondaysunday.dk. Monday Sunday er et livsstilsbrand, som hylder hverdagens øjeblikke med eventyrlige produkter og har fysisk butik på strøget i Aarhus og København.
Om jobbet
Som Ecom/Marketing Assistant kommer du til at indgå i et team af 4-6 praktikanter. Derudover vil du få adgang til nogle af landets dygtigste specialister i digital marketing hos Heymedia, idet du vil sidde fysisk hos Heymedia i Vestergade i Aarhus.
En stor del af praktikforløbet hos Monday Sunday vil foregå med eksekverende arbejde, hvor du kommer til at sidde med bl.a:
- Nyhedsbreve
- Produktbeskrivelser
- Content til Sociale Medier
- Tage billeder og video af nye varer
- Analyse og rapportering af performance
- Vedligeholdelse og opdatering af hjemmeside (begynderniveau)
- Diverse ad hoc opgaver
Under dit praktikforløb vil du blive introduceret for de gængse performance marketing discipliner: SEO, Google Ads, Social, E-mail, CRO/UX m.v.,
Du får mulighed for at komme med dine egne idéer, og teste dem af i praksis på shoppen.
Hvem leder vi efter? Vi leder primært efter dig, som er i slutningen af din uddannelse, eftersom det er planen, at dit praktikophold er det første skridt mod en fuldtidsstilling. Dette er dog ikke et krav.
Dine kvalifikationer
-
Du har begynder-kendskab til webshops (og en kæmpe lyst til at mestre det!)
-
Du brænder for digital marketing generelt
-
Du har lyst til at lære og forbedre
-
Du er nysgerrig og er ikke bange for at stille for mange spørgsmål
-
Du arbejder struktureret og har naturlig flair for detaljen
-
Du kommunikerer godt (på dansk) både skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder
-
Mulighed for efterfølgende fastansættelse
-
At komme tidligt med på rejsen hos en webshop i stor vækst
-
Sparring med nogle af landets dygtigste digitale specialister og konsulenter (i Heymedia)
-
Arbejdsplads i centrum af Aarhus
-
Mulighed for delvist remote
Om Heymedia
Heymedia er et performance marketing bureau i eksplosiv vækst og med endnu større ambitioner. Vi er i dag 11 fuldtidsansatte og arbejder med digital strategi, SEO, SEM, Social, E-mail, CRO/UX, grafik m.v. for vores kunder. Vi har ca. 50 faste kunder, herunder GoMore, Mybanker, Klarna, DecoFarver m.v. Derudover er vi også tilknyttet Jan Lehrmann (Løvens Hule), som hans faste bureau ift. flere af de investeringer, han involverer sig i.
Vi ser os selv som en ”moderne” arbejdsplads, med høj fokus på work-life balance og social bæredygtighed (med alt hvad du kan forestille dig dette indebærer). I praksis betyder det også, at vi i et praktikforløb har respekt og forståelse for, at dine studieopgaver har første prioritet.
Heymedia er i øvrigt en del af Heymate koncernen. Det betyder, at vi i ”familien” er ca. 150 medarbejdere, som alle brænder for digital marketing. Vi holder alle til i lækre lokaler i Vestergade midt i Aarhus.
Du bliver en del af Heymates Talent Academy som er 3 til 4 sessioner med undervisning og personlig udvikling, samt sparring med alle husets andre praktikanter indenfor online marketing (25 personer).
Ansøgningsprocessen
Send din ansøgning + CV Mark Yuen, hurtigst muligt (det kan kun gå for langsomt) og senest søndag d. 7. november kl. 23.59. Samtaler afholdes løbende. Her ser vi frem til at lære dig lidt bedre at kende og fortælle dig meget mere om både Monday Sunday og Heymedia.