fbpx

Karriere

Associate Google Ads Specialist (praktik)

Vil du sidde hands-on med vores kunders Google Ads konto? Og vil du gøre det hos et ungt, men højt respekteret, bureau i centrum af Aarhus? Så er du kommet til det rigtige sted. Vi har rammerne, så du kan starte din rejse, for at blive én af de mest anerkendte Google Ads specialister i Norden!

Om jobbet

Som Associate SEM Specialist kommer du til at indgå i et team af 4-6 praktikanter. Derudover vil du få direkte reference til vores Head of SEM, Mikkel Højager, som vil stå for din oplæring/opkvalificering i Google Ads.

En stor del af praktikforløbet vil foregå med eksekverende arbejde indenfor alle dele af Google Paid (Search, Shopping, Display og Youtube). Dine arbejdsopgaver under praktikforløbet omfatter bl.a.:

 

  • Oprettelse af kampagner og annoncer
  • Analyse og optimering af konti
  • Søgeordsanalyser

Under dit praktikforløb vil du blive introduceret for andre performance marketing discipliner: SEO, Social, E-mail, CRO/UX m.v., idet vi arbejder tværfagligt og dyrker synergien mellem de forskellige kanaler.

På sigt har du mulighed for at blive lead på din egen kundeportefølje, idet du løbende får indsigt i, hvordan du skal lede dine egne projekter og stå for dialogen med de kunder. I dialogen med kunder bliver du klædt på til at rådgive dem og maksimere deres marketingpotentiale.

Hvem leder vi efter? Vi leder primært efter dig, som er i slutningen af din uddannelse, eftersom det er planen, at dit praktikophold er det første skridt mod en fuldtidsstilling. Dette er dog ikke et krav.

 

Dine kvalifikationer

  • Du har begynder-kendskab til Google Ads (og en kæmpe lyst til at mestre det!)

  • Du brænder for digital marketing generelt

  • Du har lyst til at lære og forbedre

  • Du er nysgerrig og er ikke bange for at stille for mange spørgsmål

  • Du arbejder struktureret og har naturlig flair for detaljen

  • Du kommunikerer godt (på dansk) både skriftligt og mundtligt

  • Du har mere lyst til at arbejde med flere opgaver/kunder, fremfor kun at fordybe dig i én opgave/kunde (så skal du nok ikke arbejde på bureau)

  • Du har generelt et optimistisk og problemløsende mindset

Vi tilbyder

  • (God) mulighed for efterfølgende fastansættelse

  • At komme tidligt med på rejsen hos et nyere bureau i stor vækst, hvilket betyder at du får mulighed for at sætte dit eget personlig præg på dine arbejdsopgaver og din rolle

  • Et ungt og inspirerende miljø

  • Sparring med nogle af landets dygtigste digitale specialister og konsulenter

  • Sociale og festlige arrangementer, fredagsøl, ture og rejser

  • Deltagelse i branchespecifikke events

  • Certificering i relevante værktøjer

  • Morgenmad, frokost og fri frugt, kaffe, te, vand m.v.

  • Arbejdsplads i centrum af Aarhus

  • Mulighed for delvist remote

Om Heymedia

Heymedia er et performance marketing bureau i eksplosiv vækst og med endnu større ambitioner. Vi er i dag 11 fuldtidsansatte og arbejder med digital strategi, SEO, SEM, Social, E-mail, CRO/UX, grafik m.v. for vores kunder. Vi har ca. 50 faste kunder, herunder GoMore, Mybanker, Klarna, DecoFarver m.v. Derudover er vi også tilknyttet Jan Lehrmann (Løvens Hule), som hans faste bureau ift. flere af de investeringer, han involverer sig i.

Vi ser os selv som en ”moderne” arbejdsplads, med høj fokus på work-life balance og social bæredygtighed (med alt hvad du kan forestille dig dette indebærer). I praksis betyder det også, at vi i et praktikforløb har respekt og forståelse for, at dine studieopgaver har første prioritet.

Heymedia er i øvrigt en del af Heymate koncernen. Det betyder, at vi i ”familien” er ca. 150 medarbejdere, som alle brænder for digital marketing. Vi holder alle til i lækre lokaler i Vestergade midt i Aarhus.

Du bliver en del af Heymates Talent Academy som er 3 til 4 sessioner med undervisning og personlig udvikling, samt sparring med alle husets andre praktikanter indenfor online marketing (25 personer).

Ansøgningsprocessen

Send din ansøgning + CV til CEO og Partner, Mark Yuen, hurtigst muligt (det kan kun gå for langsomt) og senest søndag d. 7. november kl. 23.59. Samtaler afholdes løbende. Her ser vi frem til at lære dig lidt bedre at kende og fortælle dig meget mere om Heymedia.

Hvis vi er godt tilfredse med samtalen, vil vi gerne have dig til at tage en talenttest (TT38). Denne er med til at belyse, hvilke naturlige talenter, vi skal udnytte, og hvilke non-talenter, vi skal være obs på, så der ikke havner en række opgaver på dit bord, som ikke passer til dine talenter. Testen er også med til at vise os, hvordan du komplementerer din nærmeste leder og teamet generelt.