Hvorfor skal man hyre et bureau til sin online markedsføring?

Står du med ønsket om et større fokus på din virksomheds online markedsføring, er du sikkert i et dilemma. Skal du gøre det in-house, eller er det smartere at outsource markedsføringen til et marketing bureau? 

Som udgangspunkt vil det ofte være smart at outsource sin markedsføring til et bureau, men der findes dog tilfælde, hvor det bedre kan betale sig at gøre det in-house. 

Det er altså ikke umiddelbart et nemt spørgsmål at besvare, og der er flere faktorer, der skal tages i betragtning. Det vil vi derfor forsøge at guide dig igennem i dette blogindlæg.

Online markedsføring - er det en opgave, som du selv kan klare?

Medieverdenen er et komplekst felt i konstant forandring. Ønsker du succes med din markedsføring, er det ikke nok blot at booste et par opslag på Facebook, men du skal altså også have styr på Adwords, linkbuilding, content og meget mere. Det er de færreste, der kan klare dette selv. 

Samtidig er konkurrencen på det virtuelle marked kun blevet større og større, hvilket stiller store krav til virksomhedens online markedsføring. Vil du gerne rangere på diverse søgeord, skal du generere budskaber, der fanger din målgruppe. Og ikke engang dette er nok, for du skal tilmed sørge for, at din hjemmeside er i topform, både hvad angår content og dens linkprofil. 

Summa summarum er derfor, at i takt med at online markedsføring er blevet mere og mere afgørende for virksomheders indtjening, er det samtidig også blevet en langt sværere og mere kompliceret opgave. Derfor kan det være en god idé at lade “eksperter” inden for området stå for din online markedsføring. 

Om det skal være eksperter, som du hiver ind in-house, eller om du skal outsource, skal du afveje i forhold til økonomi og tid. 

Størrelsen på dit markedsføringsbudget er afgørende

Når du overvejer, om du skal klare markedsføringen in-house eller outsource, så er et godt sted at starte ved økonomien. 

Har du et marketing budget på 2-5.000 kr. pr. måned, som du deler ud på Google og Facebook, mens du selv bruger tid på SEO i form af tekstforfatning til hjemmesiden og lignende, så er outsourcing til et bureau ikke nødvendigvis den rette løsning for din virksomhed. 

Alternativt kunne det i sådanne situationer være bedre at indgå i et samarbejde med et bureau, hvor du tilkøber enkelte sessioner af rådgivning. Dette er smart, fordi du på den måde får sparring med et bureau, der har stor viden indenfor feltet og kan hjælpe dig med, hvordan du tilrettelægger din markedsføring mest optimalt. 

Dog skal det siges, at det derfor kræver, at du i forvejen har kendskab til området, og at du ved, hvad du laver. Er du helt ny på markedet, er dette formentlig ikke en løsning for dig. 

Har du derimod et medium til stort marketing budget på 10.000+ kr. pr. måned, har du langt flere muligheder. Det er også her, at du skal overveje hvorvidt, du skal ansætte én ekstra medarbejder, som kan klare alt marketing in-house, eller om du skal outsource opgaven til et marketingbureau, der kan klare det for dig.

Fordele ved at ansætte medarbejdere til at håndtere markedsføringen In-house

Vælger du at håndtere online markedsføring in-house ved at ansætte en ekspert på feltet, er der visse fordele. Først og fremmest får du selv lov til at vælge den person, der skal stå for markedsføringen. Samtidig vil vedkommende være en del af virksomheden, hvilket letter kommunikationsdelen, og vedkommende opnår større indsigt i virksomhedens produkter og brand. På den måde har virksomheden også mere kontrol over markedsføringen. 

Fordele ved at hyre et bureau til markedsføringen

Selvom du mister den kommunikative fleksibilitet til et vist punkt, når du outsourcer markedsføringen til et bureau, så er der stadig mange fordele at hente. Der er mange grene af online markedsføring, og i et marketingbureau sidder der ikke blot én medarbejder men specialister indenfor alle områder. 

På den måde er du sikker på, at du bedst muligt har dækket alle platforme uden, at markedsføringen bliver overfladisk.

Har du kun ansat én mand eller kvinde til at stå for markedsføringen, vil vedkommende formentlig ikke have tiden til at gå i dybden med alle markedsføringens afskygninger. Derudover vil et markedsføringsbureau altid holde sig opdateret på alle de nyeste trends og opdateringer, da det jo er dét, de laver hver dag. 

Har du en medarbejder in-house, som står for det hele, vil han eller hun umuligt have tid til at følge med i alle opdateringer inden for alle områder. 

En anden væsentlig fordel ved at hyre et bureau er, at du ikke selv skal bruge penge på diverse programmer til måling af markedsføringen, som i sig selv kan koste 10-25.000 kr. om måneden. Derudover er fordelen ved at hyre et bureau, at de ofte har et stort netværk af forskellige aftaler og samarbejder med medier og mediehuse, som de kan trække på. 

Hvad er din tid værd?

Ud over din økonomi, skal du også afveje spørgsmålet mellem oursourcing og in-house i forhold til, hvad du kan eller vil afsætte af tid. 

Fordelen ved at lade et marketingbureau stå for din virksomheds online markedsføring er, at du på den måde vinder ekstra tid, som du kan bruge på at fokusere på kerneforretningen frem for markedsføring. Selvom et bureau måske kræver, at du afsætter flere penge til markedsføringen end, hvis du havde gjort det selv, så er det stadig værd at overveje, om det er pengene værd, hvis de kan gøre det på den halve tid og dobbelt så godt. 

Har du derimod tiden til at fokusere på markedsføringen frem for kerneforretningen, vil det muligvis være en løsning, at du fik en mand eller kvinde med viden inden for online markedsføring in-house. Dette gør dog, at du på uundgåelig vis kommer til at bruge mere tid på administrativt arbejde, og hvad der ellers hører med at ansætte flere folk i virksomheden.

Hyrer du et bureau til stå for markedsføringen, vil du slippe for alt praktikken bag ansættelse, og du vil få et team, der er eksperter indenfor alle områder af online markedsføring. 

Spørgsmålet er så, om Heymedia skal være dit team af eksperter? Står du med overvejelserne om at hyre et marketingbureau til at stå for din virksomheds online markedsføring, så tøv ikke med at tage fat i os til en uforpligtende samtale. 

Recommended Posts