Tommelfingerreglen for en meta description er, at den skal være cirka mellem 130 og 300 karakterer. Men man siger som regel, at den bør være lige omkring 150-160 karakterer, så den ikke bliver for kort, men at den samtidigt ikke bliver så lang, at Google fjerner nogle karakterer i søgeresultaterne.
Det er en god idé at få både det primære søgeord og det sekundære søgeord med i din meta description, da det også har betydning for algoritmen. Hvis en bruger søger efter et af dine søgeord, vil det nemlig blive fremhævet med fed skrift, hvilket giver lige netop din meta description ekstra meget opmærksomhed.
Du skal også huske at give brugeren en grund til at klikke på netop dit link. Det kan du med fordel gøre med en Call-To-Action, hvilket betyder, at du opfordrer til en handling.
Det kunne for eksempel være den klassiske “Læs mere om…” eller “Se her hvordan du kan…”.